Aktuelt

Lad de små børn

”En sygeplejerske kommer trillende med en barneseng. ’Hej far, kom og se mig’. Fyren i fløjlsjakken springer højt op i luften og styrter ud på gangen. Nede i vuggen ligger en lille rødhovedet dreng med to små faste knytnæver. Hans pande bærer tydeligt tegn af tryk.
’Nej sikke en køn lille fyr, hvor er han skøn’, siger faderen og gør et par dansetrin og slår ud med armene. Sygeplejersken begynder at gå med vuggen, hun vender hovedet bagover og siger: ’Din kone vågner om en times tid’. – ’Sikke en skøn lille fyr’, bliver faderen ved med at gentage, - nej, hvor er han dog skøn …” – Denne lille scene fra Rigshospitalets fødeafdeling er hentet fra Dea Trier Mørch’s roman Vinterbørn.

At blive forældre er en stærk oplevelse – og gør så meget ved én, at det kun kan opleves: Når man står med en lille ny skabning i sine arme, så forstærkes følelsen af, hvad liv er, i helt utrolig grad. Man står med en ufattelig gave og opgave. Der stilles nye og anderledes krav: Man kaster anker og bliver bundet. Men det er kærligheden, der binder én. Livet bliver til et liv i fællesskab – og under fælles ansvar på en anden måde, end det tidligere har været det. Man bli’r på én gang fundet og bundet af kærligheden. Og oplever samtidig Guds kærlighed som nærværende og givende, men også som krævende: ”Vi har fået noget, som vi ikke kan stå alene med”, udtrykte en ung mor det, ”derfor skal vores lille pige døbes”.

Vi bærer børnene til kirkens døbefont, og Jesu Ord lyder i dåbsritualet: ”Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds Rige er deres”. I dåben giver Gud os sit kærlighedsløfte og lover at følges med os alle dage. Dåben er Hans betingelsesløse gave, som kun kan modtages i tro og tillid. Men man kan også vælge at lade gaven ligge, uden at pakke den op; så opdager man aldrig, hvad den indeholder. Det er derfor, der ved dåben (i talen til forældrene og fadderne) tales om, at vi skal oplære børnene i den kristne tro og bede for dem. Vi skal fortælle dem, når de bliver lidt større, hvorfor de er døbt.

I én af de salmer, som vi hvert år synger med minikonfirmanderne i Konfirmandstuen, skriver forfatteren og præsten Hans Anker Jørgensen sådan her om dåben:


Sov du lille, sov nu godt,
du er døbt, dit hår er vådt.
Nu er livet godt begyndt,
dødens nederlag forkyndt.
Du er på den grønne gren,
lille knop, Guds øjesten.
Gennem dødens dybe vand
kom du her til livets land,
druknet, død og stået op
som en del af Kristi krop.
Som en knop på livets træ,
lille stump på voksenknæ.
Når du vokser og bli´r stor,
skal du be´ om rene ord.
Vi er døbt til kærlighed,
åbenhed og ærlighed!
Spørg os ud om tro og håb,
nadverbord og barnedåb!

Børnene vil spørge os ud om livets store spørgsmål – om tro og håb, om nadverbord og barnedåb. Og så er det op til os at svare på spørgsmålene i åbenhed, ærlighed og kærlighed. Det er både en gave og en opgave!
Susanne Rysgaard

Fredericia Provsti | Haderslev Stift | Vejlby Sogn | Vejlby Kirkevej 55 | 7000 Fredericia.
Egeskov Kirke er Vejkirke og således åben hele året tirsdag - fredag 09.00 til 15.00. I juni til august også lørdag & søndag 11.00 til 17.00.